Klüvers opskrift på risalamande-cheesecake
08. december 2021

Hvis du har lyst til at peppe den go’e gamle risalamande op til en version 2021, så får du opskriften her. Det er cheesecake med risalamande, og det smager, så julefuglene synger. Og så ser kagen bare flot ud på julebordet.

Det er Lonnie fra Café Klüvers, der har givet os opskriften, så hvis du har spørgsmål, kan du kigge forbi Klüvers og spørge Lonnie.

Cheesecaken er ikke synderligt svær at lave, ingredienslisten er bare lang. Men den er det hele værd. Og modsat almindelig risalamande, kan du pynte denne, som du vil.

Glædelig jul og god fornøjelse.

 

Kiksebund med mandler

100 g Digestivekiks

25 g pebernødder

30 g mandler

60 g smør

25 g hvid chokolade

¼ tsk. salt

 

Sådan gør du

Læg bagepapir i bunden af en springform (20 cm). Knus kiks, pebernødder og mandler til grove krummer i en foodprocessor. Smelt smør og chokolade i en gryde ved svag varme. Rør den smeltede smørblanding sammen med kiksemassen, og tilsæt salt. Rør massen ud i bunden af formen. Sæt formen på køl, mens du laver ostecremen.

 

Risalamande-ostecreme

6 blade husblas

300 g risengrød

100 g flødeost neutral

100 g flormelis

2 tsk. vaniljepasta

2 tsk. mandelaroma

3 dl. Fløde

 

Sådan gør du

Læg husblas i blød i koldt vand. Imens rører du risengrød, flødeost, flormelis og vaniljepasta sammen. Pisk fløden let. Læg nu den opblødte husblas i en gryde sammen med mandelaroma, og lad det smelte (det må ikke blive for varmt; husblassen skal kun lige smelte). Hæld den lune husblas/mandelaroma i din ostecreme i en tynd stråle, mens du forsigtigt vender rundt i cremen. Vend herefter din let piskede fløde i ostecremen. Kom ostecremen oven på din kiksebund og jævn det fint ud. Sæt kagen på køl mindst 2 timer.

 

Kirsebærgelé

5 blade husblas

500 g kirsebærsauce

 

Sådan gør du

Sæt husblas i blød i koldt vand. Hæld kirsebærsaucen i en si med en skål under, så du gemmer saften (bærrene skal ikke bruges). Varm kirsebærsaucen og smelt husblas heri.

Lad geléen køle, til den er lillefingervarm. Nu tager du din cheesecake ud af køleskabet. Hæld forsigtigt geléen over ostecremen, og sæt hele kagen på køl igen i mindst 1 time.

 

Pynt din kage med fx brændte mandler, Snebolde skåret i halve, forskelligt sukkerpynt, eller hvad du nu synes.

Her kan du se en video, hvor Lonnie tager dig med step by step:

Relaterede artikler
Se alle artikler
Mød kokken og købmanden (og opskriften på skærisingfilet)
27. maj 2021

Hvem er de mennesker, som – altid med et smil på læben bag visiret – tager imod dig i Nørreport Centret? Ja rigtigt, det er vores personale. Men de er mere end dét. I dette nummer af vores magasin kan du komme med ind under huden på Klüvers-kokken og REMA-købmanden, når de fortæller om grilltraditioner, alene hjemme-mad, ferier, de desværre aldrig glemmer og meget mere.

 

Lær de to voksne drengerøve at kende lige her

Relaterede artikler
Se alle artikler
Nyt efterårskluns til ham og hende
25. september 2020

Nyt efterårskluns til ham og hende

 

Ny sæson. Ny garderobe. Eller i hvert fald en opgradering af den. Vi har derfor fundet fire fede outfits – to til ham og to til hende – så du kan pakke dig ind i bløde lag og jordfarver på den stilede måde.

Blå toner

 

Du kan hurtigt pifte en almindelig blå skjorte op med et par accessories. Det er for eksempel helt vildt nemt at opnå et mere uptight udtryk med en butterfly. Og det er endnu nemmere, fordi vi har fundet en selvbinder-version. Du sætter prikken over i’et, hvis du tilføjer et ur med en lækker læderrem, et maskulint armbånd eller en charmeklud, der matcher butterflyen. Gå med hele molevitten, eller pluk efter temperament. Og smid en pullover over skjorten, hvis du er frossenpindstypen.

 

Skjorte, Hugo Boss, Mr Holstebro, kr. 900
Strik, Hugo Boss, Mr Holstebro, kr. 1100
Butterfly med tørklæde, Mr Holstebro, kr. 200
Ur, Hugo Boss, Nicolaisen, kr. 2295
Blå læderarmbånd, Nicolaisen, kr. 295

Rene linjer

 

Er dine øjne vilde med rene linjer? Så skal du hoppe i det her preppy sæt med ternede bukser, hvid strik og et ur, der gerne vil ses. Den kridhvide strik kræver selvdisciplin, hvis den skal holde hele dagen uden pletter. Til gengæld er det et look, der tager et standpunkt, og du glider ikke i ét med tapetet, hvis du klæder dig á la Rungsted Havn i Holstebro.

 

Strik, Martinique, Mr Holstebro, kr. 800
Ternede bukser, H&M, kr. 249
Ur, Hugo Boss, Nicolaisen, kr. 3995
Visitkortholder, Mr Holstebro, kr. 350

Jordfarver med bling

 

Det gode ved efteråret er, at du endelig kan flytte ind i de blødeste, mest bamsede striktrøjer. Jo mere grov og vamset din strik er, desto smukkere er det, hvis du tilsætter fine, delikate smykker. Vupti! Det var lige et casual hverdagslook til dig, der ikke går ned på sparkling detaljer.

 

Strik, Degn, kr. 499,95
Tørklæde, Degn, kr. 299,95
Ørering, Nicolaisen, kr. 1095
Ring, Nicolaisen, kr. 975
Halskæde, Nicolaisen, kr. 1245
Hårelastik, Matas, kr. 24,95

Blødt og fint

 

Den her råhvide strik med flæser er en ultrafeminin style, som samtidig er helt-nede-på-jorden-agtig. Den går godt sammen med sarte sølvsmykker, der er en let og fin detalje i outfittet. Sno et tørklæde om halsen, hvis du har brug for lidt ekstra at lune dig på. Det kunne jo for eksempel være et i lyserødt, der ser knaldgodt ud sammen med hvidt.

 

Strik, H&M, kr. 249
Tørklæde, Creme Fraiche, kr. 129,95
Hårklemme, Matas, kr. 24,95
Halskæde, Nicolaisen, kr. 995
Øreringe, Nicolaisen, kr. 1195
Armbånd, Nicolaisen, kr. 695

Relaterede artikler
Se alle artikler
4 veste: Sådan styler du dem
25. august 2020

4 veste: Sådan styler du dem

 

Du har måske opdaget, at vesten er tilbage i modebilledet. Men er du i tvivl om, hvordan du styler den? Så er du kommet til det rette sted. Vi har nemlig gjort det for dig. Med fire forskellige af slagsen. Og det er selvfølgelig tilladt at kopiere.

Den rå

 

Det blå cowboystof holder altid – også på varmen, når det er køligt. Den rå denimvest er derfor svaret på, hvordan du kan bruge sommergarderoben helt ind i efteråret. Og vi har selvfølgelig fundet denimvesten over dem alle: nemlig en med cut off ærmer og knapper. Så kan du jo altid lade den stå åben og vise printet på din yndlingst-shirt frem.

 

Denimvest, Degn, kr. 499,95,-
Hvid t-shirt , Vero Moda, kr. 129,95,-

Den feminine

 

Er du på udkig efter tøj til overgangsperioden? Dunvesten er et godt alternativ til overgangsjakken. Den er lun og vindtæt, men de korte ærmer sørger for, at du ikke får det alt for varmt. Den her lyserøde sag er både feminin og sporty. Sæt en t-shirt under i samme nuance, og du har et gennemført tone-i-tone-look.

 

Dunvest, Degn, kr. 599,95,-
H&M strik t-shirt med store knapper, kr. 179,-

Den moderne

 

Vil du være med på moden? Så skal strikvesten hænge i dit klædeskab. Og gerne en i en oversize pasform. Så er der nemlig god plads til at smide sommerkjolen under. Eller skjorten med stor krave – som selvfølgelig skal sidde uden på vesten. Vælger du en vest med v-hals, er der endnu bedre plads til flæser og blonder, som gerne må titte frem for oven.

 

Skjorte med stor krave, Vero Moda, kr. 279,95,-
Stor strikvest med v-hals, Vero Moda, kr. 249,95,-

Den lune

 

Lad os bare være ærlige. Vi går imod køligere tider. Men er du ikke klar til lange bukser endnu, har vi løsningen: lag-på-lag-stilen. Med en lun strikvest over en langærmet skjorte kan du sagtens slippe afsted med bare ben lidt endnu. Er du vild med farver, kan du vælge en skjorte, der som her er fyldt med dem. Og det ser ekstra godt ud, hvis skjorten matcher vesten. Her går den brændte orange for eksempel igen på skjorten.

 

Camelfarvet strikvest med rund hals, Vero Moda, kr. 159,95,-
Blomstret skjorte, Degn, kr. 499,95,-

Relaterede artikler
Se alle artikler
Sko til store og små – og al slags vejr

Sko til store og små – og al slags vejr

Den danske sensommer byder på al slags vejr. Derfor har du brug for alle slags sko. Vi har fundet seks af slagsen, så hverken du eller de små går galt i byen.

Strandtur

Skal der være plads til sand mellem tæerne? Så sidder et par klassiske Birkenstock lige i sko-skabet. De er en behagelig tilføjelse til din skogarderobe. Og de findes i både voksen- og børnestørrelse, så hele familien kan få matchende sandaler.

Birkenstock sandaler, Skokjær, dame, kr. 1150,-

Nedtur

Gummistøvler er måske ikke de fedeste sensommersko. Men de behøver jo ikke at afspejle vejret. Det gør de her i hvert fald ikke. Prøv lige at se det fine print. Har du unger, der elsker at danse regndans i store vandpytter? Så er det bare ud i det grå med fede gummirøjsere på.

Gummistøvler, Skokjær, pige, kr. 300,-

 

Skovtur

Med et par gode, lukkede sko fra Viking er de mindste klar til at gå på opdagelse, når der står skovtur på programmet. De kan bruges i alt slags vejr. De er nemlig både vand- og vindtætte og åndbare. Og så er de børnevenlige på grund af velcro-lukningen, der gør det nemt for de små selv at tage dem af og på.

Viking støvler, Skokjær, dreng, kr. 800,-

Optur

Vi tør næsten godt garantere, at du får optur, hvis du hopper i de her badboys. De går til det meste. Hverdagsoutfittet? Tjek! Gå-i-byen-sættet? Tjek! Med andre ord: De får dig til at ligne en, der er totalt fremme i skoene.

Chelsea boots, MR – Holstebro, kr. 1000,-

Bytur

”Jeg har for mange sko”… sagde ingen kvinde nogensinde. Så mon ikke du godt kan snige et par ekstra stiletter ind i garderoben? Med et par i velour er det nemt at skabe et elegant look. Så behøver du ikke at få sko-krise, hvis en spontan date night opstår. Heller ikke selvom den foregår på græs. Den lille, brede hæl sørger nemlig for, at du føler dig på sikker grund hele aftenen.

Stiletter, Skokjær, kr. 400,-

Gåtur

Hvis sneakers er din go-to-sko, er her et bud på dem, du skal eje i den kommende sæson. De er lynhurtige. Dine fødder vil takke dig for dem. Og så vil de garanteret møde mange misundelige blikke på deres vej.

Ecco sneakers, Skokjær, herre, kr. 1300,-

Relaterede artikler
Se alle artikler
Fire sommerstyles til fest og ferie
22. juni 2020

Sommergarderoben skal være let, luftig og i lysere farver end resten af året. Men der skal som bekendt være forskel på hverdag og fest. Derfor har vi samlet en stribe sommersæt til både herrer og damer, som du kan lade dig inspirere af.

 

Damer – når det skal være afslappet

Nogle styles holder bare altid. Denimnederdelen er en klassiker, og vi har fundet en fin, tætsiddende én af slagsen. Til denim er hvidt altid flot, og i øvrigt kan du ikke få for mange hvide toppe i (sommer-)garderoben. Hvide toppe duer nemlig til alt.

 

Produkter

Brune sandaler, Skokjær, kr. 600 ,-

Denim nederdel, Vero Moda, kr. 100,-

Hvid T-shirt med blonde, Vero Moda, kr. 179,95

Mintgrøn strik, Vero Moda, kr. 179,95

Army grøn taske, Vero Moda, kr. 149,95

Solbriller, Flying Tiger Copenhagen, kr. 145,-

 

Damer – når der skal være fest

Vis stængerne frem. Glem, om de er skæve eller blege eller tykke eller tynde. Pyt! Skaf eventuelt en selvbruner, da lidt farve altid hjælper, og fyr den af med blomsterprint, flæser – og så en blazer, til når det blæser. Sandaler med en lille hæl er særligt smart, hvis festen foregår på græs. Du behøver hverken hoppe i de flade konvolutter eller de tårnhøje hæle. Flade sandaler er der masser af denne sæson.

 

Produkter

Sandal med hæl, Skokjær, kr. 400 ,-

Blomstret kjole, Creme Fraiche, kr. 269,95

Blazer, rosa, H&M dame, kr. 249,-

Taske, grå, H&M dame, kr. 149,-

Øreringe, Nicolaisen, kr. 995,-

Halskæde , Nicolaisen, kr. 495,-

Ur, sølv , Nicolaisen, kr. 1599,-

 

Herrer – når det skal være afslappet

Nogle mænd er bare ikke til sandaler. Men hvad gør ikke-sandalmanden på varme dage i situationer, hvor klip-klapper trods alt er for sløset? Han overgiver sig til Birkenstock-sandalen (eller dén type sandal i hvert fald). Den er for længst blevet cool til alle slags mænd, og sommeren bliver simpelthen bedre for dig og dine tæer.

 

Produkter

Brune herresandaler, Skokjær, kr. 500 ,-

Hugo Boss T-shirt, Mr Holstebro, kr. 500,-

Shorts, H&M Herre, kr. 349,-

Cardigan, H&M Herre, kr. 249,-

Herreur, Nicolaisen, kr. 3600,-

Solbriller, Mr Holstebro, kr. 200,- (2 for 300,-)

 

Herrer – når der skal være fest

Det er lidt en gåde, hvordan du klæder dig formelt uden at overophede i varmen. Om man kan bære shorts til blazer er en smagssag. Uanset hvad, er det en god idé at vælge en skjorte med print, hvis du vil undgå synlige svedskjolder. Husk at pudse skoene og tilsæt et par underspillede detaljer, fx bæltet, der matcher skoene.

 

Produkter

Cognacfarvede herresko, Skokjær, kr. 1000,-

Bukser, Mr Holstebro, kr. 900,-

Kortærmet skjorte, Mr Holstebro, kr. 400,-

Blå blazer, H&M Herre, kr. 499,95

Tommy Hilfiger bælte, Mr Holstebro, kr. 600,-

Relaterede artikler
Se alle artikler
Det vigtigste til sommerferien

Sommeren 2020 bliver den sommer, hvor de fleste af os bliver hjemme. Og du behøver ikke tage langt væk for at opleve en masse, komme ned i gear, se smuk natur, eksotiske dyr, fantastiske strande eller udfordrende vandreruter.

 

Der er bare lige dét med pakkelisten. Skal du ud i sommerlandet, er du nødt til at dække dig ind til to scenarier (skriv det hellere på din pakkeliste med det samme):

 

Hvis solen skinner

Bliver sommeren varm og solfyldt, skal du huske de her ting:

  • Solhat
  • Solbriller
  • Badetøj til alle
  • Strandtaske. Sådan én skal være større, end du regner med. Det er jo ikke kun badetøj, håndklæder og solcreme, du skal pakke. Det er måske også madpakker, skiftetøj, læsestof, drikkedunke osv. osv.
  • Sandaler og klipklapper
  • Solcreme
  • Læsestof. Eller magasiner, kryds og tværs, suduko … Pak nu rigeligt.

 

Hvis det regner

  • Spil til indehygge
  • Læsestof. Eller magasiner, kryds og tværs, suduko …
  • Gummistøvler eller sneakers
  • En varm trøje
  • Badetøj. Du fortryder, hvis du ikke har det med.
  • Eventuelt selvbruner. Bare fordi, solen ikke skinner, skal du ikke snydes for en god kulør.

 

Produkter

  • Solhat, H&M dame, kr. 99,-
  • Strandtaske, Flying Tiger Copenhagen, kr. 50,-
  • Bordkroket, Flying Tiger Copenhagen, kr. 40,-
  • Monopoly rejseudgave, Bog & idé, kr. 79,95
  • Gule sandaler, Marco Tozzi, Skokjær, kr. 400 ,-
  • Grillsæt, Nørreport Isenkram, kr. 149,95
  • Bikinitop, H&M dame, kr. 129,-
  • Bikinitrusse, H&M dame, kr. 99,-
  • Lys solbrille, Flying Tiger Copenhagen, kr. 40,-
  • Sort solbrille, MR. Holstebro, kr. 200,- (2 for 300,-)
  • Björn Borg badebukser, MR. Holstebro, kr. 500,-
  • Tabita, Bog & idé, kr. 299,95
  • Den lille café ved den endeløse strand, Bog & idé, kr. 249,95
Relaterede artikler
Se alle artikler
Tips til din sommermakeup

Varme, solcreme og (strand-)ferie kalder altså ikke på fuld krigsmaling. Skal du til fester i løbet af sommeren, skal du til gengæld give den gas, men gør det med farver frem for foundation i et tykt lag.

 

En af de største makeuptrends i 2020 er ’color blocking’. Altså dét at sætte flere farver sammen. De blå og grønne mascaraer og eyelinere er tilbage, og du må gerne eksperimentere med pink, orange og blå øjenskygge. Hvor vi om vinteren ofte tyr til de mørke farver på øjnene, er sommeren oplagt til mere sjov og farve.

 

Smuk hud og ét område i fokus
Til dig, der ikke er til det store makeup-show, kan du i stedet tage det klassiske greb i brug: Neutral, smuk hud med god glød – og fokus på ét område, fx læberne.

 

En god foundation betaler sig
Vælg gerne en læbestift med knald på. Invester i én god foundation og husk, at selvom de koster, er de som regel også drøje. Dup lidt på de nødvendige steder. Tilsæt derefter lidt bronzepudder på kindben, næseryg og pande og til sidst læbestift. Husk at tage den med i tasken, så du kan opfriske, når du har sippet den første Aperol.

 

Læbestift som cremeblush
Læbestiften kan du også bruge som cremeblush på kinderne for et friskt look. Dup lidt på kinderne, dér hvor det ’buler’, når du smiler. Altså på æblekinderne, ikke oppe på kindbenene. Og kun en anelse. På den måde når du langt med kun en læbestift i tasken.

 

Produkter

  • Dior Øjenskygge palette, Matas, kr. 455,-
  • Tromborg Bronzer, Matas, kr. 440,-
  • Rouge, The Body Shop, kr. 90,-
  • Dior foundation, Matas, kr. 405,-
  • Mascara, The Body Shop, kr. 155,-
  • Lancome læbestift, Matas, kr. 265,-
  • Clairins læbestift, Matas, kr. 200,-
  • Clinique læbestift, Matas kr. 175,-
  • YSL læbestift, Matas, kr. 290,-
Relaterede artikler
Se alle artikler
3 tips til lækkert sommerhår

Hvem er ikke vild med hår, der er blevet lysnet fint at solen – og måske endda lækkert-rodet af saltvand? Desværre er håret nok det eneste, der ikke er så begejstret.

 

Vi fundet 3 produkter, der gør, at du kan suge solens stråler til dig, uden håret tager skade:

 

#1 Leave In Conditioner, Frisør Gro, kr. 179,-

Kan man lade sin balsam sidde i håret? Svaret er ja. Hvis den altså er beregnet til det, og det er den her. Den sørger for, at håret bliver fugtet og genopbygget ekstra grundigt. Produktet indeholder E-vitamin, der beskytter og forsegler håret.

 

#2 No frizz − glistening milk, Frisør Gro, kr. 169,-

Sig hej til den her hårcreme og farvel til kruset hår. Den beskytter håret mod varmeskader samtidig med, at det bliver silkeblødt og glansfuldt. Bonus: Produktet er fri for parabener.

 

#3 No frizz − glistening serum, Frisør Gro, kr. 199,-

Shine i dråbeform, der udglatter kruset hår, og gør det dejligt let. Kom et par dråber i spidserne og voila; dit hår har aldrig været mere blødt og lækkert.

 

Relaterede artikler
Se alle artikler
Find din forårsduft
17. marts 2020

Det dufter lidt af forår
Duften af forår er duften af blomster og friskhed. Af renhed. Af frisk luft. Solskin og rosé på terrassen omgivet af alt det grønne og spirende. Og når alt omkring dig dufter så vidunderligt håbefuldt, hvorfor så ikke matche omgivelserne? Vi har været en tur rundt i Nørreport Centret for at finde ud af, hvad du skal dufte af dette forår. Og der er selvfølgelig både lidt til hende og lidt til ham. Læs videre herunder, og find ud af, hvilken duft der bliver din favorit i det blomstrende forår.

 

Til hende:

Marc Jacobs Daisy Eau so Fresh – Matas – 75 ml, kr. 599,95

Alle kvinder vil elske den her. Frisk og let duft med den perfekte balance mellem frugt- og blomsternoter. Og så se lige toppen med de fine bellisblomster.

 

Lancôme Idole – Matas – 25 ml, kr. 389,95

Navnet siger det hele – den søde, friske og franske duft fortjener idolstatus. Og vi er sikre på, at du også vil føle dig som lidt af et idol med et par pust fra den fine flakon.

 

The Body Shop White Musk, The Body Shop, kr. 175,-
En let og frisk body mist til opfriskende og øjeblikkelig forårs-feeling med noter af frugt og blomster.

 

The Body Shop British Rose, The Body Shop, kr. 175,-
Hvis du kan lide duften af roser, vil du elske denne sag. Den friske duft sender os direkte tilbage til mormors rosenbede, og her kunne vi godt blive for en stund.

 

Til ham:

Gucci Guilty Love Edition – Matas – 50 ml, kr. 759,95

Kærlighed og orientalsk blomsterduft er, hvad du får i denne duft fra Gucci. Og det er ikke så lidt. Vi er i hvert fald allerede forelskede …

 

K by Dolce & Gabbana – Matas – 50 ml, kr. 519,95
Direkte fra de karismatiske og solbrune italienere til den stærke og charmerende mand, der ikke er bange for hverken at vise sin personlighed eller sin bløde side. Og hvad mon K’et står for? Tja, hvem vil ikke gerne dufte som en konge …

 

Tom Ford Oud Wood – Matas – 30 ml, kr. 899,95
Duften af den kostbare ingrediens oudtræ går ikke ubemærket hen på ham, der bærer denne sensuelle duft, skabt af en af de største modeskabere. Til mænd med varme og en forkærlighed for det eksklusive.

 

Issey Miyake GO Nectar D’issey – Matas – 80 ml, kr. 829,95
Vand. Blomster. Frisk forårsvind. Ja, alt det, der kendetegner foråret. Sådan dufter den her sag. Og hvilken bedre måde at blende ind i foråret på?

Relaterede artikler
Se alle artikler