Fire sommerstyles til fest og ferie
22. juni 2020

Sommergarderoben skal være let, luftig og i lysere farver end resten af året. Men der skal som bekendt være forskel på hverdag og fest. Derfor har vi samlet en stribe sommersæt til både herrer og damer, som du kan lade dig inspirere af.

 

Damer – når det skal være afslappet

Nogle styles holder bare altid. Denimnederdelen er en klassiker, og vi har fundet en fin, tætsiddende én af slagsen. Til denim er hvidt altid flot, og i øvrigt kan du ikke få for mange hvide toppe i (sommer-)garderoben. Hvide toppe duer nemlig til alt.

 

Produkter

Brune sandaler, Skokjær, kr. 600 ,-

Denim nederdel, Vero Moda, kr. 100,-

Hvid T-shirt med blonde, Vero Moda, kr. 179,95

Mintgrøn strik, Vero Moda, kr. 179,95

Army grøn taske, Vero Moda, kr. 149,95

Solbriller, Flying Tiger Copenhagen, kr. 145,-

 

Damer – når der skal være fest

Vis stængerne frem. Glem, om de er skæve eller blege eller tykke eller tynde. Pyt! Skaf eventuelt en selvbruner, da lidt farve altid hjælper, og fyr den af med blomsterprint, flæser – og så en blazer, til når det blæser. Sandaler med en lille hæl er særligt smart, hvis festen foregår på græs. Du behøver hverken hoppe i de flade konvolutter eller de tårnhøje hæle. Flade sandaler er der masser af denne sæson.

 

Produkter

Sandal med hæl, Skokjær, kr. 400 ,-

Blomstret kjole, Creme Fraiche, kr. 269,95

Blazer, rosa, H&M dame, kr. 249,-

Taske, grå, H&M dame, kr. 149,-

Øreringe, Nicolaisen, kr. 995,-

Halskæde , Nicolaisen, kr. 495,-

Ur, sølv , Nicolaisen, kr. 1599,-

 

Herrer – når det skal være afslappet

Nogle mænd er bare ikke til sandaler. Men hvad gør ikke-sandalmanden på varme dage i situationer, hvor klip-klapper trods alt er for sløset? Han overgiver sig til Birkenstock-sandalen (eller dén type sandal i hvert fald). Den er for længst blevet cool til alle slags mænd, og sommeren bliver simpelthen bedre for dig og dine tæer.

 

Produkter

Brune herresandaler, Skokjær, kr. 500 ,-

Hugo Boss T-shirt, Mr Holstebro, kr. 500,-

Shorts, H&M Herre, kr. 349,-

Cardigan, H&M Herre, kr. 249,-

Herreur, Nicolaisen, kr. 3600,-

Solbriller, Mr Holstebro, kr. 200,- (2 for 300,-)

 

Herrer – når der skal være fest

Det er lidt en gåde, hvordan du klæder dig formelt uden at overophede i varmen. Om man kan bære shorts til blazer er en smagssag. Uanset hvad, er det en god idé at vælge en skjorte med print, hvis du vil undgå synlige svedskjolder. Husk at pudse skoene og tilsæt et par underspillede detaljer, fx bæltet, der matcher skoene.

 

Produkter

Cognacfarvede herresko, Skokjær, kr. 1000,-

Bukser, Mr Holstebro, kr. 900,-

Kortærmet skjorte, Mr Holstebro, kr. 400,-

Blå blazer, H&M Herre, kr. 499,95

Tommy Hilfiger bælte, Mr Holstebro, kr. 600,-

Relaterede artikler
Se alle artikler
Tips til din sommermakeup

Varme, solcreme og (strand-)ferie kalder altså ikke på fuld krigsmaling. Skal du til fester i løbet af sommeren, skal du til gengæld give den gas, men gør det med farver frem for foundation i et tykt lag.

 

En af de største makeuptrends i 2020 er ’color blocking’. Altså dét at sætte flere farver sammen. De blå og grønne mascaraer og eyelinere er tilbage, og du må gerne eksperimentere med pink, orange og blå øjenskygge. Hvor vi om vinteren ofte tyr til de mørke farver på øjnene, er sommeren oplagt til mere sjov og farve.

 

Smuk hud og ét område i fokus
Til dig, der ikke er til det store makeup-show, kan du i stedet tage det klassiske greb i brug: Neutral, smuk hud med god glød – og fokus på ét område, fx læberne.

 

En god foundation betaler sig
Vælg gerne en læbestift med knald på. Invester i én god foundation og husk, at selvom de koster, er de som regel også drøje. Dup lidt på de nødvendige steder. Tilsæt derefter lidt bronzepudder på kindben, næseryg og pande og til sidst læbestift. Husk at tage den med i tasken, så du kan opfriske, når du har sippet den første Aperol.

 

Læbestift som cremeblush
Læbestiften kan du også bruge som cremeblush på kinderne for et friskt look. Dup lidt på kinderne, dér hvor det ’buler’, når du smiler. Altså på æblekinderne, ikke oppe på kindbenene. Og kun en anelse. På den måde når du langt med kun en læbestift i tasken.

 

Produkter

  • Dior Øjenskygge palette, Matas, kr. 455,-
  • Tromborg Bronzer, Matas, kr. 440,-
  • Rouge, The Body Shop, kr. 90,-
  • Dior foundation, Matas, kr. 405,-
  • Mascara, The Body Shop, kr. 155,-
  • Lancome læbestift, Matas, kr. 265,-
  • Clairins læbestift, Matas, kr. 200,-
  • Clinique læbestift, Matas kr. 175,-
  • YSL læbestift, Matas, kr. 290,-
Relaterede artikler
Se alle artikler
3 tips til lækkert sommerhår

Hvem er ikke vild med hår, der er blevet lysnet fint at solen – og måske endda lækkert-rodet af saltvand? Desværre er håret nok det eneste, der ikke er så begejstret.

 

Vi fundet 3 produkter, der gør, at du kan suge solens stråler til dig, uden håret tager skade:

 

#1 Leave In Conditioner, Frisør Gro, kr. 179,-

Kan man lade sin balsam sidde i håret? Svaret er ja. Hvis den altså er beregnet til det, og det er den her. Den sørger for, at håret bliver fugtet og genopbygget ekstra grundigt. Produktet indeholder E-vitamin, der beskytter og forsegler håret.

 

#2 No frizz − glistening milk, Frisør Gro, kr. 169,-

Sig hej til den her hårcreme og farvel til kruset hår. Den beskytter håret mod varmeskader samtidig med, at det bliver silkeblødt og glansfuldt. Bonus: Produktet er fri for parabener.

 

#3 No frizz − glistening serum, Frisør Gro, kr. 199,-

Shine i dråbeform, der udglatter kruset hår, og gør det dejligt let. Kom et par dråber i spidserne og voila; dit hår har aldrig været mere blødt og lækkert.

 

Relaterede artikler
Se alle artikler
Find din forårsduft
17. marts 2020

Det dufter lidt af forår
Duften af forår er duften af blomster og friskhed. Af renhed. Af frisk luft. Solskin og rosé på terrassen omgivet af alt det grønne og spirende. Og når alt omkring dig dufter så vidunderligt håbefuldt, hvorfor så ikke matche omgivelserne? Vi har været en tur rundt i Nørreport Centret for at finde ud af, hvad du skal dufte af dette forår. Og der er selvfølgelig både lidt til hende og lidt til ham. Læs videre herunder, og find ud af, hvilken duft der bliver din favorit i det blomstrende forår.

 

Til hende:

Marc Jacobs Daisy Eau so Fresh – Matas – 75 ml, kr. 599,95

Alle kvinder vil elske den her. Frisk og let duft med den perfekte balance mellem frugt- og blomsternoter. Og så se lige toppen med de fine bellisblomster.

 

Lancôme Idole – Matas – 25 ml, kr. 389,95

Navnet siger det hele – den søde, friske og franske duft fortjener idolstatus. Og vi er sikre på, at du også vil føle dig som lidt af et idol med et par pust fra den fine flakon.

 

The Body Shop White Musk, The Body Shop, kr. 175,-
En let og frisk body mist til opfriskende og øjeblikkelig forårs-feeling med noter af frugt og blomster.

 

The Body Shop British Rose, The Body Shop, kr. 175,-
Hvis du kan lide duften af roser, vil du elske denne sag. Den friske duft sender os direkte tilbage til mormors rosenbede, og her kunne vi godt blive for en stund.

 

Til ham:

Gucci Guilty Love Edition – Matas – 50 ml, kr. 759,95

Kærlighed og orientalsk blomsterduft er, hvad du får i denne duft fra Gucci. Og det er ikke så lidt. Vi er i hvert fald allerede forelskede …

 

K by Dolce & Gabbana – Matas – 50 ml, kr. 519,95
Direkte fra de karismatiske og solbrune italienere til den stærke og charmerende mand, der ikke er bange for hverken at vise sin personlighed eller sin bløde side. Og hvad mon K’et står for? Tja, hvem vil ikke gerne dufte som en konge …

 

Tom Ford Oud Wood – Matas – 30 ml, kr. 899,95
Duften af den kostbare ingrediens oudtræ går ikke ubemærket hen på ham, der bærer denne sensuelle duft, skabt af en af de største modeskabere. Til mænd med varme og en forkærlighed for det eksklusive.

 

Issey Miyake GO Nectar D’issey – Matas – 80 ml, kr. 829,95
Vand. Blomster. Frisk forårsvind. Ja, alt det, der kendetegner foråret. Sådan dufter den her sag. Og hvilken bedre måde at blende ind i foråret på?

Relaterede artikler
Se alle artikler
Se forårets fire farver

Disse farver trender dette forår: Til damer og gentlemen, kids og bolig

Det kan ikke være gået manges øjne forbi, at pastellerne hitter – vi tør næsten at sige som aldrig før. Vi har valgt vores fire favoritter af de mange fine farvertoner ud, og mellem pastellerne er der heldigvis også masser af andre nuancer at finde, hvis du ikke er til det helt candyflossede.

 

Det bedste er, at du kan blande farverne på kryds og tværs, og der er absolut ingen facitliste. Gør lige, som du har lyst, og fejr det spirende forår i nuancer af blå, rosa, gul og grøn i garderoben og i hjemmet.

 

Blå produkter

Byg din egen madpakke – Bog & Idé – kr. 149,95

Blå skjorte – Vero Moda – kr. 279,95

Denim jeans – Mr Holstebro – kr. 1000,-

Ludo Quiz – Bog & Idé – kr. 349,95

Tekande – Flying Tiger Copenhagen – kr. 60,-

Sæbedispenser – Flying Tiger Copenhagen – kr. 30,-

 

Rosa produkter

Billi Bi sneakers – Skokjær – kr. 1000,-Billi Bi sneakers – Skokjær – kr. 1000,-

Mønstret silketop – Degn – kr. 999,95

Clarins Cheeky peachy – Matas – kr. 299,95

Krus med sugerør – Flying Tiger Copenhagen – kr. 35,-

Rosévin – Rema 1000

 

Gule produkter

Woden sneakers – Skokjær – kr. 650,-

Esprit jakke – Degn – kr. 899,95

Sort kaffe og hvide sokker – Bog & Idé – kr. 199,95

Polo – Mr Holstebro – kr. 400,-

Kähler vase – Nørreport Isenkram – kr. 349,95

 

Grønne produkter

Bluse – Creme Fraiche – kr. 249,95

Dekorationsfigur – Flying Tiger Copenhagen – kr. 20,-

Bodum Stempelkande – Nørreport Isenkram – kr. 79,95

Dækkeserviet – Lys & Papir Huset – kr. 25,-

Tallerken – H&M Home – kr. 99,-

Skål – H&M Home – kr. 59,95

Relaterede artikler
Se alle artikler
To festlooks til hende
01. oktober 2019

Kan du også mærke tøjkrisen komme snigende, når der er et festligt arrangement i kalenderen? Du er ikke den eneste, og derfor har vi fundet to festlige outfits, du kan lade dig inspirere af, uanset om du føler dig bedst tilpas i et casual look, eller du er til det mere pyntede.

 

Cool og casual

Du kan sagtens kombinere festklar med casual, og du får inspiration til et sæt lige her. For mange er jeans det sikre valg, og det gode er, at de kan styles op og ned alt efter anledningen. Vælg et par med svaj, som giver en flot silhuet, og tilføj et casual touch til looket med en T-shirt. Hvis du er en frossenpind, kan du sagtens tage en strik på til fest i de mørke måneder, og denne med striber i fine farver er et godt bud. Nu skal der tilføjes accessories – det er nemlig dem, der løfter dit look fra hverdagsagtigt til festligt.

 

Vælg gerne farver, der matcher dit tøj som øreringene og huen her, hvor farverne går igen i strikken. Et par friske sneakers gør sættet ekstra cool, og med en lang frakke i et feminint snit som prikken over i’et er du klar til fest.

 

Festlig og elegant

Elsker du at finde de høje hæle frem til enhver festlig lejlighed? Så læs med her, hvor vi giver dig opskriften på et elegant og festligt look. En lang kjole er perfekt til formålet, og så er det ideelt i den kølige tid, hvor vi gerne vil have lidt ekstra varme om benene. Denne i et smukt mønster går hånd i hånd med fest og farver, og hvis du er modig, hopper du i en kort, gul jakke, der giver power til dit look og fremhæver kjolens gyldne detaljer.

 

Og når du nu er i det gyldne hjørne, hvorfor så ikke fortsætte? Den smukke taske med guldfarvede detaljer gør looket ekstra elegant, og er du til smykker, så tilsæt et par matchende øreringe. Det elegante sæt fortjener selvfølgelig et par høje hæle, og vælger du støvletter frem for stiletter, holder du nemmere varmen på fødderne. Og så er rødt på negle og læber bare altid en god idé.

Relaterede artikler
Se alle artikler
Guide: Find de perfekte jeans

Det er en videnskab for sig selv at finde et par jeans, der sidder godt hele vejen rundt – hvis du har fundet dem, er der ikke andet at sige end: lucky you! Hvis ikke, så læs med her, hvor vi giver dig en guide til, hvilke jeans der bedst komplimenterer din kropsform. Du finder også fire par jeans til manden, alt efter hvilken stil, han foretrækker.

 

Til hende

1. Petit bagdel, Noisy May Kimmy jeans, kr. 299,95 hos Vero Moda

Skinny jeans med stretch og en medium høj talje giver plads til lår og bagdel og fremhæver taljen. Disse fra Noisy May med fine detaljer går til både hverdag og fest.

 

2. Fyldig bagdel, Shiny design jeans, kr. 299,95 hos Creme Fraiche

Jeans med svaj i benene giver god harmoni, hvis din bagdel fylder lidt i landskabet. Disse fra Shiny Design er desuden højtaljede, hvilket både forlænger benene og giver en flad mave.

 

3. Timeglas figuren, Pulz jeans, kr. 799 hos Spot/Choice

Som udgangspunkt klæder regular fit jeans de fleste, og hvis du har få former, får du lidt ekstra med denne model. Disse jeans fra Pulz har en benlængde, der stumper en smule.

 

4. Drenget figur, Pieces Leah jeans, kr. 379,95 hos Vero Moda

Loose fit jeans giver ekstra fylde til en lille bagdel. Disse fra Pieces sidder løst langs hele benet og stumper lidt – fold dem evt. op til lige over anklen; det giver illusionen af længere ben.

 

Til ham

5. Rå og afslappet, Hugo boss jeans med slim fit og stretch, kr. 1200 hos Mr Holstebro

Er du til rå jeans, er disse med små huller og en let slidt vask sikkert lige dig. Brug dem til hverdag med en T-shirt og til fest med en blazer over.

 

6. All round-valg, Alberto jeans med slim fit og multi-stretch, kr. 900 hos Mr Holstebro

Et par sorte jeans giver tonsvis af styling-muligheder. Disse i stone wash er cool til det lidt rockede look med støvler, men går også til pæne lædersko eller sneakers.

 

7. Moderne cowboy, Hugo Boss jeans, kr. 1100 hos Mr Holstebro

Jeans i den klassiske mellemblå nuance er nok, hvad de fleste vil kalde en ”rigtig cowboybuks”. Med disse jeans og en hvid skjorte kan du ikke gå galt i byen.

 

8. Gode til vinter, Joop jeans, kr. 1300 hos Mr Holstebro

Mørkeblå jeans kan bruges hele året, men disse er lavet i en særligt kraftig kvalitet, som gør dem velegnet til lidt koldere temperaturer. Den mørkeblå farve er især flot med brunt bælte og brune sko til.

Relaterede artikler
Se alle artikler
En-to-tre god hårdag

Hvad gør du, når efterårsblæsten får godt fat i lokkerne, der i forvejen kunne have det bedre efter sommerens mindre gode behandling med sol og saltvand? Eller når dage med fugtigt efterårsvejr truer med at give dig en frisure, der mest af alt minder om Monicas i det afsnit af Venner, hvor de er på Barbados? Centrets dygtige frisør har løsningen, der består af tre skønne produkter, som bliver dine nye venner i nøden.

 

1. Nashi Argann Conditioner

Hvis du har taget sommerens tørre spidser med dig ind i efteråret, er der én løsning: FUGT! Derfor har du brug for et produkt lavet specielt til formålet. Denne conditioner plejer håret, får det til at føles sundt og stærkt, og håret bliver lettere at rede ud. Massér den ind i spidserne, når håret er nyvasket og vådt, og lad den virke i 2-3 minutter.

 

Conditioner, By Vinding, kr. 149,-

 

2. Nashi Argan Instant Hydrating Styling Mask

Fugtigt efterårsvejr kan som nævnt hurtigt sætte en stopper for charme, selvtillid og lækkert hår. Her er leave-in spray’en fra Nashi Argan genial. Den mindsker kruset hår, sørger for pleje og varmebeskyttelse og gør det nemt at style håret. Og så skal den ikke skylles ud. Bare spray den i nyvasket og håndklædetørt hår, kør børsten gennem lokkerne – et voilà.

 

Hår maske, By Vinding, kr. 169,-

 

3. Nashi Argan Oil

Det her lille vidunderprodukt styrker håret og tilfører blødhed, så det filtrer mindre – slet ikke uvæsentligt i blæsevejr. Og selvom det er en olie, skal du ikke være bange for, at den fedter. Vær blot opmærksom på at fordele den i spidserne og ikke oppe ved hårrødderne. Som en bonus beskytter olien også dit hår mod solens stråler (hvis de skulle kigge forbi) og hjælper mod kruset hår.

 

Olie, By Vinding, kr. 299,-

Relaterede artikler
Se alle artikler
Sensommermode
27. august 2019

Det vil være en skam allerede at kalde det efterår, selvom vejret desværre indikerer det. Vi kalder det derimod sensommer og har samlet en håndfuld gode tips til, hvordan du går efteråret stilsikkert i møde. Vi har samlet en række trends, som kommer til at præge dette efterår inden for herre- og damemode.

 

Sensommermode til hende

Temperaturen er unægtelig på vej nedad, men måske skal du lige vente lidt med at sende hele sommergarderoben i vinterhi.

 

Den helt store vinder, når man ser på årets sensommermode, er nemlig lag på lag-stilen. Det betyder, at du kan klæde dig i flere lag tøj og mikse materialer, længder, mønstre og farver – og det giver rig mulighed for at klæde dig både moderigtigt og praktisk på samme tid. Derfor må du endelig ikke gemme sommerkjolerne væk, da du kan genbruge dem året rundt ved blot at smide et par klassiske jeans under. Hvis du er modig, kaster du dig ud i et par kassebukser. Smid en varm strik under jakken, og du er klar til efteråret.

 

De mange kombinationsmuligheder gør det muligt at forny en stor del af garderoben med blot ét nyt stykke tøj. Derved skåner du både pengepungen og miljøet. Herligt, ik!

 

Billi Bi bordeaux/guld sneakers, Skokjær, kr. 1.000

Kjole med blomsterprint, H&M, kr. 179

Strømper, H&M, 2 stk. kr. 69,95

Creoler øreringe, Nicolaisen, kr. 315

Armbånd, Nicolaisen, kr. 615

Halskæde med vedhæng, Nicolaisen, kr. 760

Læderjakke, Spot/Choise, kr. 1.999

Gul taske, Vero Moda, kr. 249,95

 

Sensommermode til ham

Denim har i flere årtier været et sikkert valg, og efteråret 2019 er heldigvis ingen undtagelse. Her kan ægte denimfans tilmed glæde sig over, at tendensen ikke kun tæller de klassiske jeans, men også – igen – har fundet vej til overkroppen.

 

Ikke siden 1980’erne har det været så populært at køre double-denim, som det kaldes, når man kombinerer denimjeans og -skjorte. Du kan lægge forsigtigt ud ved at tage en lækker strik over skjorten og kombinere med en moderigtig skindjakke. Eller du kan knappe skjorten op og smide en t-shirt under og køre det afslappede double-denim look.

 

Men glæd dig samtidig over, at denimjeans og -skjorte også ser rasende godt ud hver for sig. Du går nemlig aldrig galt i byen med det klassiske look, denimjeans og striktrøje, nu hvor temperaturen er på vej nedad. Du kan til enhver tid hoppe i et par sorte jeans til denimskjorten og fuldende looket med cognacfarvede sko og urrem.

 

Lloyd sko, Skokjær, kr. 1.200

Denim skjorte, H&M, kr. 249

Tommy Hilfiger ur, Nicolaisen, kr. 1.395

Milestone brun læderjakke, Mr Holstebro, kr. 2.500

Olivengrøn pullover, Mr Holstebro, kr. 500

Hugo Boss jeans, Mr Holstebro, kr. 1.200

Relaterede artikler
Se alle artikler
En sund sommerglød
13. maj 2019

Sommersæsonen kræver, at du passer ekstra godt på din hud.

Derfor har vi sammensat et par gode råd, så du opnår en sund sommerglød.

 

Forkæl din hud med ekstra pleje i sommersæsonen

Den lune sæson er en favorit hos de fleste. Det er en sæson, hvor vi skruer ned for makeuppen og lader den solkyssede hud være naturlig og utildækket. Det betyder, at du skal kæle lidt ekstra for din hud om sommeren.

 

Det er tid til at give toilettasken og badeværelseshylden en sommeropgradering, så den passer til fine, lette sommerkjoler og saltvandsskyllet hår.

 

Sund sommerkulør

På den ene side er vi pjattet med solen. Den giver lys, varme og fornyet energi.

På den anden side ved vi, at vi skal passe på huden, når den udsættes for solens UV-stråler. Så sørg for at smøre dig grundigt ind i solcreme, når du hopper i bikinien.

 

Tag solhat og solbriller på, så du opnår et stilsikkert sommerlook, der beskytter hud og øjne med solen stråler.

 

Sommerlook

Hvis du vil se blændende ud til sommerens mange fester, så er fugt og pleje alfa omega.

 

Når basen først er på plads, kan du påføre en let makeup. Mascaraen, der fremhæver dine smukke øjne og pudderen, der giver dig et ekstra strejf sommerglød. Sådan skaber du et let og elegant sommerlook.

Relaterede artikler
Se alle artikler